HYDRAULISKE ELEVATORER

Hydrauliske elevatorer bruges typisk de steder, hvor antallet af kørsler er begrænsede, f.eks i en boligblok med 2 til 5 etager, eller hvor der er behov for en stor løftekapacitet, op til 2000 kg. Fordelen ved denne løsning er, at en hydraulisk elevator er billigere i anskaffelse end en tovbåren elevator

En hydraulisk elevator med en løftekapacitet på op til 1000 kg, er kun ophængt i den ene side, hvilket gør det muligt at placere døre på de øvrige 3 sider med mulighed for 90 graders vinkeludgang fra kabinen.

På grund af de ovennævnte kvaliteter finder hydrauliske løsninger ofte anvendelse i industrien som eksempelvis billifte og til anden varetransport.

En hydraulisk elevator kan laves med integreret teknikrum, så pladsen til et separat teknikskab spares (op til 1000 kg). Ellers placeres et mindre teknikskab i nærheden af elevatorskakten. Hastigheden på en hydraulisk elevator er op til 0,6 m/sek.